Dette er oplevelserne, du skal gøre dig i Bangkok
Når de fleste vælger at starte deres rundrejse i Asien ved at flyve til Bangkok, kan man ikke komme udenom, at det er en fantastisk storby, hvor kun fantasien sætter grænser. Vi har samlet de oplevelser i Bangkok, som du ikke vil være foruden.
Oplev Bangkok på vores Grupperejse til Thailand!
Brug for hjælp? - Klik her!Se oplevelserne her
Khao San Road

Når du besøger Bangkok som backpacker, kan du ikke undgå at opleve den fantastiske nomadekultur ved Khao San Road, som er gaden, de fleste besøger eller bor tæt ved, når de er i Bangkok.
The Grand Palace

Et sted du bare må besøge er The Grand Palace. Det tidligere kongepalads er et af de mest hellige steder i Thailand. For mange lokale er et besøg her noget af det største, man kan opleve, da kongen betyder alt for thailænderne.
Wat Arun

Et besøg på Wat Arun, som bliver anset for at være et af de smukkeste templer i Thailand, kan på det kraftigste anbefales. Wat Arun er en helt betagende kreation, der lyser op i byen i en gylden farve og bliver også kaldt ”tempel of the dawn”.
Chinatown

Som i så mange andre storbyer, har også Bangkok et område der hedder China Town. Man er ikke i tvivl om man befinder sig i China Town, da området er prydet til med røde lanterner og gyldne drager. China Town i Bangkok er desuden kendt for at have mange souvenirbutikker, kinesiske templer og gadekøkkener i verdensklasse.
Oplev Bangkok på cykel

En af de smukkeste måder man kan opleve Bangkok på, er ved at tage på en guidet cykeltur gennem hovedstadens mindre kendte men også mere autentiske områder. Dog cykler du også igennem nogle af Bangkoks mere besøgte steder. På cykelturen må man ikke snyde sig selv for en naturrig oplevelse og tage en tur til junglen, der er placeret midt i centrum af byen.
Tag på weekend marked i Bangkok

Bangkok er kendt for sine mange gademarkeder, hvor man kan købe alverdens forskellige varer. Der er en af de sjoveste oplevelser i Bangkok – vær klar til at forhandle!
Særligt Chatuchak markedet er et af de mest besøgte. Dette er et af verdens største markeder, der indeholder over 8000 boder, hvor der sælges alt fra tøj til mad. Det er åbent på lørdage og søndage, hvor der er omkring 400.000 mennesker, der besøger markedet.
Spis mad fra gadekøkkenerne

Når man er i en by med så stor kulinarisk kultur, som Bangkok, må man ikke gå glip af at smage den autentiske thailandske madkunst. Lad dig smage specialiteter fra de mange streetfood boder, der er lokaliseret rundt omkring i byen og bliv beriget med retter i et hav af varianter. Vi anbefaler Pad Thai, som du næppe kommer galt afsted med.
Bangkok er det ideelle sted for masser af varieret oplevelser
Du finder både imponerende templer og helligdomme, samt kulinariske oplevelser med Thailands signaturetter. Bangkok rummer markeder, der har det hele og gør dit eventyr her helt igennem autentisk.